Ørslev Kirke

Kirken, der er anneks til Terslev sognekirke, nævnes i Roskilde-bispens Jordebog i 1370 med 1 plovs land og svarede da til 12 øre. Ejerne af Ottestrup nævnes på kirkens inventar fra ca. 1600. En kirkelade nævnes 1654-55. I 1786 fik grev Schack kongelig tilladelse til at sælge blytaget og erstatte det med tegltag. Kirken hørte under Giesegaard indtil den overgik til selveje d. 29. januar 1914.

Kirken består af et romansk skib med gotisk langhuskor, tårn og våbenhus. Romansk granitfond. Dyrehovedet på nordsiden er hugget i en kvader (groft tilhugget sten) fra den gamle romanske bygning. Våbenhuset er bygget af munkesten. Tårnet, der er den yngste del, er bygget ca. 1500 af kalksten og munkesten (udvendigt). Altertavlen i højrenæssance er fra omkring 1600. Maleriet af Jesus i Getsemane er fra 1855 og er af C.A. Schleisner. Dåbsfad fra 1711, kande 1700, oblatæske 1712 og sengotiske stager fra 1550. Antependium, messehagel og stol fra 1996, designet af Martin Nannestad Jørgensen og broderet af Maya Indianerne i Mexico.

Højtidsofferet blev betalt i kirken på årets tre store helligdage; jul, påske og pinse. Små hvide og blå sedler var forud af skolelæreren sendt ud med børnene til alle husstande. I kirken afleveredes offeret under gudstjenesten. Medens der blev sunget en salme rejste mændene sig på et lille vink fra degnen, og vandrede i en lang række op til alteret, hvor præstens offer blev lagt. På tilbagevejen afleveredes degnens på hans plads. I 1892 indsendte Nikolaj Nielsen, lærer Lund, Tollerød og pastor Blume ansøgning til ministeriet om at få afløst denne offermetode med et fast årligt beløb, som allerede var sket andre steder. Herpå kom imidler-tid afslag og der skulle gå mange år før denne reform blev indført i pastoratet. Først i 1906 blev der, ifølge ministeriel skrivelse af 10. marts, fastsat afløsnings-summer for højtidsofferet; 225 kr. til præsten og 200 kr. til degnen.

Opvarmning af kirken skete først i 1895 efter at beboerne havde underskrevet et andragende til kirkeejeren, grev Schack på Giesegaard, om at få kirken opvarmet. Samme år i oktober-november blev det efterkommet og et varmeapparat installeret. Det kostede 587 kr. og hele installationen 973 kr.

Kirkegården blev udvidet to gange i forrige århundrede. Først i 1912, hvor kapellet også blev bygget, og sidst i 1956. Begge gange ved køb af Ørslevgaards jord. Ørslevgaards bygninger, der var beliggende hvor De Gamles Hjem (nu Kastaniely) senere blev opført, var blevet solgt med grund og have til kommunen. Bygningerne brændte dog i 1939.

Orgel til kirken blev anskaffet i 1913, efter at der forud var indsamlet et betydeligt pengebeløb i sognet til dette formål. Man var så heldig, at kunne overtage orglet i Hellerup kirke, der her var blevet for lille. Pris 866 kr. Det blev første gang benyttet i kirken søndag d. 30. november 1913. Organist var snedker Jacob Andersen.

Tidligere var der en kirkegårds-brønd, som blev benyttet af besøgende på kirkegården og beboerne i kvarteret. Den lå tæt ved kirkegårdsmuren, mellem denne og nabogårdens mødding. Det var en åben brønd med vippelad i lighed med den anden sognebrønd, som var beliggende foran fattig-huset op imod skolevænget. Efter at vandværket kom i brug i 1906 mistede den sin betydning, men blev dog først fyldt op i 1956.

Nytårsnat mellem 1899 og 1900 blev århundredeskiftet ringet ind med kirkeklokkerne i Ørslev. "Det var et år for tidlig", sagde pastor Skaarup i Terslev, men i den offentlige diskussion indtog hans kollega, forfatteren til "Nøddebo Præstegaard", pastor Scharling, det modsatte synspunkt. Avisen skrev bagefter, at nogle gavtyve havde været på spil, men klokker Christen Poulsen, far til senere klokker Hans Poulsen, havde nøglerne til klokketårnet.

Degnenavnet forsvandt ikke, da læreren i sognet efter skoleloven af 1814 overtog kirkesanger-tjenesten. Endnu i slutningen af århundredet var læreren til daglig degnen. Endog Nikolaj Nielsen, 1886-1906 blev altid af ældre folk kaldt degnen. Fru Nielsen var degnemadammen. Forgængeren Adolph Hansens enke, som døde i 1904 og havde en ret stor omgangskreds, var altid madam Hansen.

Overfor kirken lå tidligere Storegaard, som min tip-oldemors bror, Lars Jensen, sad inde med i en årrække. Dens beliggenhed op ad kirken gjorde den brugbar som "hold-ind-sted" for præsterne i Terslev. Her tog man sig i Lars Jensens tid godt af både køretøj og præsten. Denne skulle iklædes kjole og krave og det foregik i øverstestuen, hvor Lars Jensens hustru, Maren, har været en hjælpsom "tjenerinde", rimeligvis også med en god kop kaffe efter gudstjenesten. Det blev præsterne Ammentorp-Sørensen, Blume, Skaarup og Knuthsen hun kom til at yde sin opvartning. Den efterfølgende, meget frisindede pastor Birke har næppe faldet i hendes smag og det var i hans periode, at påklædningsceremonien blev flyttet over i kirken, bagved alteret.